Fransk sejr på Ladies European Tour

Franske Gwladys Nocera fik sin sjette LET-sejr på bare to år, mens den eneste danske finaledeltager, Karen-Margrethe Juul, spillede en turnering på det jævne og sluttede på en 42. plads.


Af Søren Barnak, 04. maj 2008

  Franske Gwladys Nocera fik karrierens sjette sejr, da hun lørdag vandt Aberdeen Asset Management Ladies Scottish Open, som blev spillet på The Carrick Cameron House.

Gwladys Nocera sluttede i samlet -5 efter runder i 69-70-69 slag. Ud over trofæet kunne den 32-årige franske kvinde glæde sig over præmiechecken på 30.000 euro.

- Det er fantastisk. Det at vinde er noget af det bedste i livet, sagde Nocera efter sejren.

Selvom det ikke blev til sejr i denne omgang kunne svenske Maria Boden glæde sig over, at hun sluttede alene på andenpladsen i -3 for turneringen, mens Rebecca Hudson, England og Nicole Gergely, Østrig, delte tredjepladsen i -2.

Seks danske piger stillede til start i Skotland, men desværre lykkedes det kun for Karen-Margrethe Juul at klare cuttet. Karen-Margrethe Juul’s scores lå desværre i den høje ende, og den eneste danske finaledeltager sluttede på 42. pladsen i samlet otte-over-par.

Lisa Holm Sørensen, Julie Tvede, Mette Buus, Amanda Moltke-Leth, Anne Norman Hansen missede alle cuttet.
Resultat

 

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik