Lotta Wahlin suveræn vinder af Catalonia Ladies 2008

Karen Margrethe Juul indledte i denne uge 2008-sæsonen og opnåede en flot 8. plads i Spanien, hvor hun sammen med Iben Tinning spillede med i Catalonia Ladies 2008.


Af Søren Barnak, 13. april 2008

Svenskeren Lotta Wahlin vandt søndag den lille eksklusive turnering, Catalonia Ladies 2008 på Ladies European Tour. Turneringen, der blev spillet på Emporda Golf Hotel & Spa, havde kun deltagelse af 20 spillere og blev samtidig også kun spillet over 36 huller.

24-årige Wahlin blev en suveræn vinder efter runder i 68 og 65 slag og sluttede dermed samlet 9-under-par. Det var hele seks slag foran Rebecca Hudson, England, Paula Marti og Tania Elosegui, begge Spanien.

Turneringen havde deltagelse af både Karen Margrethe Juul og Iben Tinning. Karen Margrethe Juul sluttede på en delt 8. plads i +2 efter to runder i 72 slag, mens Iben Tinning havde sværere ved at finde momentum og sluttede næstsidst blandt de 20 deltagere i samlet +10.
Resultat

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik