Paula Creamer vandt sæsonafslutning

Paula Creamer vandt sæsonens fjerde sejr, da hun søndag sejrede i Samsung World Championship. Sydkoreanske Song-Hee Kim blev runner up.

06. oktober 2008

Paula Creamer triumferede søndag, da hun vandt Samsung World Championship, der markerede sæsonafslutningen på LPGA Tour.

Det var den 22-årige amerikaners fjerde sæsonsejr og samtidig den største sejr i karrieren. Præmiechecken på 250.000 dollars bringer Creamers samlede sæsonindtjening op på godt 1,75 mio. dollars.

Turneringen på Ocean Course på Half Moon Bay Golf Links i Californien havde kun deltagelse af de 20 øverste på pengelisten og blev over 72 uden cut.

Paula Creamer sluttede af med en runde i tre-under-par og sluttede med en samlet score på -9 efter runder i 68-74-68-69=279.

Sejren blev sikret efter en dramatisk afslutning hvor det sidste put på 18. hul måtte hele vejen rundt i hulkanten førend bolden ’besluttede’ sig for at falde ned i hullet.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så så jeg ikke det sidste putt. Det eneste jeg hørte var, at tilskuerne heppede på den, fortalte Creamer, der samtidig indrømmede, at det nok havde været de længste to sekunder i hendes liv, indtil bolden var faldet ned i hullet.

Sydkoreanske Song-Hee Kim sluttede et slag efter Creamer på andenpladsen, mens Suzann Pettersen, Lorena Ochoa, Juli Inkster og Angela Stanford alle delte 3. pladsen i -7.

Annika Sörenstam, der har vundet denne turnering fem gange tidligere, sluttede på 15. pladsen i +3.
Resultat 

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik