Hansen vandt
On Tour: Med en afsluttende 68’er sikrede Anders Schmidt Hansen sig sejren med fire slag i ECCO-tourens første afdeling
Af: Martin Rahbech. Foto Getty Images, 08. maj 2007
ECCO Tour: Anders Schmidt Hansen sikker vinder på Brundtland
Brundtland Golf & Hotel lagde i dagene fra 1.-3. maj græs til, da et stærkt felt, der husede en række spillere fra den europæiske Challengetour, dystede om sejren på den hjemlige ECCO Tours første afdeling i 2007.
Banen - og vejret - viste sig nådigt gennem de tre dage i det sønderjyske, hvilket afspejlede sig i scores. Anders Schmidt Hansens vinderscore lød således på -16 for 54 huller, efter runder i 66, 69 og 68 slag.
Tættest på den suveræne Juelsmindespiller kom et triumvirat bestående af Michael Jürgensen, |
 |
| Anders Schmidt Hansen | |
Thomas Nielsen og svenske Johan Wahlquist.
Sejren indbragte Anders S. Hansen 40.000 kroner og et wildcard til ECCO Tour Championship. Et kort, han dog ikke får brug for, da han allerede er kvalificeret qua sit kort til den europæiske Challenge Tour.
Brundtland Open på DGU.org
Resultat
European Tour: Spansk sejr i Milano
Efter dårligt vejr tidligt i turneringen blev Telecom Italia Open afviklet over kun 54 huller på Castello di Tolcinasco Golf & Country Club nær Milano.
Bedst fra den disciplin kom spanske Gonzalo Fernandez-Castano, der fra en startposition tilbage i feltet inden sidste runde satte en hård slutspurt ind med en 65’er.
Dette angreb kunne kun Markus Brier over-komme, og med en god runde i 68 slag sikrede østrigeren sig omspil og muligheden for endnu en sejr ovenpå triumfen i Volvo China Open for få uger siden. |
 |
| Gonzalo Fernandez Castaño | |
Men på det andet omspilshul sænkede Fernandez-Castano sin birdie, og da Brier kun kunne svare med en par, var sejren og vinderchecken på 283.330 Euro placeret. Vinderscoren blev samlet på -16, efter tre runder i 67, 68 og 65 slag.
Efter de to duellanter fulgte hele fire spillere i -15 på turneringens tredjeplads; Nick Dougherty, sidste års vinder Francesco Molinari samt svenskerne Fredrik Andersson og Henrik Nyström.
For Nick Dougherty blev sidste runde noget af en deroute, da han med ni huller igen havde ført med tre slag.
For danskerne blev turneringen en noget middelmådig affære. Søren Kjeldsen missede cuttet, mens Anders Hansen sluttede på en delt 56. plads og Søren Hansen blev bedste dansker på en delt 30. plads.
Telecom Italia Open på DGU.org
Resultat
LET: Australsk debutvinder på LET
Kvindernes europatour, LET, bød på en svær opgave i forgange uge, hvor det turnerende golfcirkus var nået til solskinsøen Tenerife.
Selvom den for stedet så velkendte sol kiggede frem, var det især et andet element, vinden, der gav sit besyv med: Den stærke blæst betød at Golf del Sur-banen spillede ekstra vanskeligt, og at kun australske Nikki Garrett formåede at holde sig under par med samlet -1 for de fire runder.
Den unge australier, der blot spiller sin anden sæson på LET, kom på sidstedagen rundt i banens par, hvilket var |
 |
| Nikki Garrett | |
nok til at henvise Trish Johnson og Tania Elosegui til andenpladsen to slag efter.
For de danske kvinder blev opholdet på Tenerife en blandet fornøjelse. Bedst blev Karen Margrethe Juul og Amanda Moltke-Leth der efter afslutningsrunder i 74 slag og samlet +6, kunne indtage den delte 11. plads. Mette Buus sluttede på 34. pladsen, mens Lisa Holm Sørensen og Rikke Rasmussen indtog 53. pladsen. Derimod måtte Iben Tinning skuffende forlade turneringen før finalerunderne.
Tenerife Ladies Open på DGU.orgResultat PGA Tour: Tiger fortsætter
Så gjorde Tiger det igen. Vandt altså. Og i søndags for ikke mindre end 57. gang på PGA Touren og for tredje gang alene i år.
Det blev faktum efter fjerde og sidste runde, da Wachovia Championship for femte gang blev spillet på Quail Hollow i North Carolina.
Mens en sejr til Tiger Woods i sig selv ikke længere er nogen nyhed, var omstændighederne hvorpå sejren kom i hus denne gang lidt mere interessante. For efter at have startet dagen i førerbolden et slag efter Rory Sabattini, kom Tiger Woods hurtigt helt i front. Forni blev gået i blot 31 slag og en ydmygelse af konkurrenterne lå i kortene. Men en bogey-birdie start på bagni og en sjælden dobbeltbogey på 13. hul gav pludselig konkurrenterne mod på livet igen. Ikke mindst Steve Stricker, der længe havde gang i lidt af en pragtrunde.
Men troede man nu, der var dømt gummiben, glemte man også, hvorfor Tiger Woods suverænt indtager førstepladsen på golfens verdensrangliste. For med en efterfølgende par på 14. og en birdie på 15. hul kom der atter ro på inden banens tre notorisk svære afslutningshuller. Og da Steve Stricker kort forinden kun kunne slutte dobbeltbogey, birdie, bogey, i alt 69, kunne Tiger Woods med to pars og en enkelt bogey, ligeledes skrive under på en 69’er, der til slut betød sejr på to slag.
Tiger Woods vinderscore blev på -13, Strickers -11 efterfulgt af Phil Mickelson og en skuffet Rory Sabbatini i -9.
Wachowia Championship på DGU.org
Resultat
LPGA: Mi Hyun Kim til tops
På kvindernes LPGA-Tour var det i weekenden blevet tid til SemGroup Championship Presented by John Q. Hammons. Turneringen blev afviklet over blot 54 huller på Cedar Ridge Country Club i Oklahoma, hvor banens 6.602 regnvejrstunge yards skulle vise sig noget af en mundfuld for spillets bedste kvinder.
Kun otte spillere nåede samlet under par for turneringen, og at lille og kortslående Mi Hyun Kim skulle vise sig at slippe bedst fra den udfordring, tæller kun til hendes bedrift.
71-68-71 og samlet -3 lød de senere sejrscifre, for da Juli Inkster var sluttet sidste runde i 69 slag og samlet -3 måtte de to kombattanter ud i omspil for sejren.
Efter at være outdrivet markant på det første omspilshul, banens 18., kom Kim igen på andetslaget. Her slog Inkster sit 6-jern over green, mens Mi Hyun Kim med et kontrolleret slag med sin rescue kom på green. Og da Inkster ikke lykkedes at komme ind og i, kunne Kim sikkert redde par, sejren og de 210.000 dollars i hus.
SemGroup Championship på DGU.org
Resultat
Seneste nyheder på DGU.org