Brian Gay blev førstegangsvinder i Mexico
I en uge med total amerikansk dominans blev det den ukendte amerikaner, Brian Gay, der fik sin første PGA-sejr efter fem år på touren.
Af Søren Barnak, 25. februar 2008
PGA Tour: Brian Gay glimtede i stjernernes fravær
Mens verdens 64 bedste spillere dystede om titlen i WGC – Accenture Match Play Championship blev der i denne uge spillet en mindre turnering, Mayakoba Golf Classic, på PGA Tour.
I Mexico var det med andre ord de mindre kendte navne, der havde muligheden for at opnå en topplacering og dermed sikre sig nogle vigtige ranglistepoint. Og i fraværet af de største stjerner blev det en førstegangsvinder der snuppede titlen på Greg Norman-banen, El Camaleon.
Amerikaneren Brian Gay, der spiller sin femte sæson på PGA Tour, og som hidtil kun har opnået ganske få top-ti placeringer tog titlen, da han søndag spillede rundt i -1 og dermed holdt fast i sin føring.
Gay sluttede samlet 16-under-par. Det var amerikanerne der dominerede toppen |
 |
| Brian Gay | |
af leaderboard. Steve Marino blev runner up (-14), Matt Kuchar og John Merrick delte tredjepladsen (-12), og først helt nede på 7. og 9. pladsen kom to australiere, Peter Lonard (-9) og Nick Flanagan (-7).
En af de spillere som for alvor kæmper for at vende tilbage er John Daly. Daly har ikke kort til PGA Tour, men spiller med i en lang række turneringer via sponsorinvitationer. I Mayakoba Golf Classic viste han for en gang skyld, at han fortsat kan spille en god runde golf. Den populære amerikaner lagde ud med en 66’er, men fulgte så op med 73-71-74 og sluttede som så mange gange før blandt de sidste i finalefeltet.
Resultat
Mayakoba Golf Classic på DGU.org