Overraskende vinder af AT&T Pebble Beach

Den 47-årige amerikaner Steve Lowery vandt sin fjerde PGA Tour sejr efter en tørkeperiode på 199 turneringer. Lowery vandt omspil mod Vijay Singh.


Af Søren Barnak, 11. februar 2008

PGA: 47-årige Steve Lowery vandt AT&T Pebble Beach National Pro-Am
Amerikaneren Steve Lowery blev vinder af årets AT&T Pebble Beach National Pro-Am. Den 47-årige amerikaner, startede sidste runde tre slag efter den førende spiller, Vijay Singh, men efter 18 huller lå Lowery og Singh side om side i 10 under par. I det efterfølgende omspil kunne Lowery, der tidligere har vundet tre gange på PGA Tour, notere en birdie på første omspilshul. Dermed var sejren en kendsgerning og, Lowery kunne løfte trofæet og juble over præmiechecken på over 1 mio. dollars. Samtidig kan han nu se frem til at skulle spille med i årets Master på Augusta National.

AT&T Pebble Beach National Pro-Am havde på vanlig vis deltagelse af en lang række kendisser og andre prominente personligheder, som de første tre dage spillede med pro’erne på henholdsvis Pebble Beach GC, Spyglass Hills GC og Poppy Hills GC. En enkelt dansker havde sneget sig med i feltet, nemlig Ecco’s direktør, Dieter Kasprzak.

På selve finalerunden, som blev spillet på Pebble Beach-banen, havde de professionelle spillere overtaget rampelyset. Længst fremme i rampelyset stod Steve
Steve Lowery

Steve Lowery med trofæet

Lowery, der ikke havde vundet i de sidste 199 turneringer han havde deltaget i. Men denne gang kom sejren endelig i hus. Men det holdt hårdt. For undervejs blev det til dobbeltbogey på 11. og 14. hul, men med seks birdies på kortet kunne Lowery til sidst skrive under på en 68’er.

Til PGAtour.com siger Steve Lowery, at han var virkelig stolt over måden, han spillede banen på i finalerunden, for som han tilføjer, - ’Pebble Beach was really tough.’

Mens Lowery således kunne sole sig i fotografernes blitzlys, måtte verdensranglistens nummer to, Phil Mickelson erkende, at golfspillet kan være en vanskelig kunstart. Mickelson lå lørdag godt med fremme i feltet med 16 greens ramt i regulation. På de første 13 huller var det blevet til 12 par og en enkelt birdie. Men da Mickelson på par 5 hullet 14. måtte notere en 11’er på scorekortet betød det samtidig en tidlig exit fra årets AT&T Pebble Beach National Pro-Am.

Blandt de spillere som klarede cuttet var Corey Pavin, John Mallinger og Dudley Hart, der alle tre sluttede samlet ni under par på en delt tredjeplads.
Resultat

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik