Philip Drost vandt Bad Griesbach Classic

Den unge Helsingør-spiller Philip Drost fik sin første professionelle sejr, da han onsdag vandt på den tyske Renault EPD Tour. Drost sluttede to slag foran de nærmeste konkurrenter.


Af Søren Barnak. Foto: Søren Tidmand, 25. juni 2008

Helsingør-spilleren Philip Drost har kun været professionel i et halvt år. Alligevel fik han sin første sejr som professionel, da han vandt Bad Griesbach Classic på den tyske Renault EPD Tour.

Den 23-årige dansker gik tre solide runder i 70-68-71 slag og sluttede dermed 7-under-par for turneringen.

Det var to slag bedre end tyske Dennis Küpper og engelske Michael Lowe.

Det var en meget lykkelig Drost der efter de sidste 18 huller både kunne
Philip Drost
glæde sig over spillet samt præmiechecken på 3.300 euro.

- Jeg er utrolig tilfreds med, at jeg i denne uge fik skruet tre gode runder sammen, sagde Philip Drost efter sejren til epdtour.de.

Philip Drost var ikke alene om at forsvare de danske farver. Både Jacob Olesen og Patrick Bach Jensen spillede en god turnering og sluttede begge på en delt 15. plads i +1. Kenneth Mårtensen blev delt nr. 21.
Resultat

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik