Amatører på stregen
For et par af de danske amatører byder lørdag eftermiddag på en nervepirrende ventetid
Tekst Thomas Vennekilde Foto Søren Tidmand, 06. september 2008
Med en samlet score for de to første runder på +4, ved den 14-årige Daisy Nielsen ikke om hun er købt eller solgt ved Nykredit Masters.
Cutgrænsen ligger i øjeblikket på +3, men der skal ikke mange bogeys til derude, før den flytter sig til +4.
- Jeg fulgte ikke med i cuttet derude, men jeg regnede med, at det blev +4, sagde Daisy Nielsen efter runden.
En anden dansk amatør, der kunne se frem til en spændende eftermiddag, var Charlotte Kring Lorentzen.
En hård afslutning med fire bogeys på de sidste seks huller, sendte hende fra en sikker plads i søndagens finalefelt til en usikker score på +5. Om det er helt nok til at sikre hende en starttid søndag er uvist, men vinden blæste hen af eftermiddagen, og gjorde betingelserne vanskeligere.

Charlotte Kring Lorentzen går en nervøs eftermiddag i møde
Af de tre andre danske amatører i feltet, er Malene Jørgensen bedste bud på en finalerunde. Det kræver dog at Odense-pigen skyder nogle slag under par, da hun var rundt i 980 slag fredag.
Monica Christiansen er i +7 efter de to indledende runder og klarer ikke cuttet, mens Line Vedel Hansen efter 82 fredag nok er for langt tilbage.
Følg de danske amatørers kamp for at klare cuttet her