Vejrguderne velsigner finaledagen
For tredje dag i træk lover vejrprofeterne milde temperaturer, svag vind og solskin over Nykredit Masters
Anne Krogh, 07. september 2008
Nykredit Masters på Simon’s Golf Club har i år været velsignet med perfekt golfvejr ved de to indledende runder, og det ser ud til at fortsætte her på turneringens finaledag. Selv om søndagen startede med lidt regn, er det allerede klaret op i Nordsjælland, og solen titter frem gennem skyerne. Temperaturen ligger på små tyve grader, og vinden er fraværende. Spillerne har således optimale betingelser for at spille fantastisk golf i dag, ligesom tilskuere ikke behøver at frygte, at dårligt vejr skal ødelægge den store golfoplevelse, der venter ved Nykredit Masters i dag.
Vejrudsigt for søndag 7. september
Tryk her for starttider