
 | | Bronze til Danmark! Sådan Morten, Danmark, Silkeborg og DGU. Goddard missede fra 75 cm. på sidste green og det gav bronze til Morten. Yes, yes, yes. / Anders 19:51 |
|

 | | Intens stemning Der er mange spillere i "Zonen" herude. Man kan godt mærke, at det er sidste runde. Der bliver lavet birdies fra højre og venstre. Rasmus Hjelm har en rigtig god attitude og er lig par efter 5. hul. Morten missede en to meter for birdie på 1. hul men fik en fire meter i for birdie på 3. Han er -1 efter et sikkert to-putt på 5. Jeg vender tilbage sener. / Anders 12:04 |
|

 | | Tre huller bliver afgørende Gæsteblog fra Sports- & Servicechef Morten BackhausenJeg har været ude på banen og følge Sebastian Cappellan, og det er tydeligt, at banen spilles væsentlig anderledes end de andre dage, fordi vinden har vendt 180 grader. Der vil blive scoret lavt på de første ni huller i dag, så det hele skal afgøres på de sidste ni huller. Nøglehullerne bliver 11, 16 og 18, som alle spilles i sidevind. 11:44 |
|

 | | Finaledagen igang Så er det blevet sidste dag af turneringen. I går havde Rasmus og Morten en rigtig ”moving day”, og kan de lave nye ”moves” i dag, så er der stadig fine medalje chancer.Sebastian kom godt af sted med pars på de første tre huller efter solidt spil, men løb så ind i lidt ”bogies” og ”turnede” i +2. Han var dog fuld af fortrøstning for de sidste ni, som han i går spillede i par.Michael kom i gang med tre pars, og jeg håber et lille tip, jeg gav ham i går, kan være en lille hjælp i forhold til at få ham tilbage i storformen fra i forgårs.Både Rasmus og Morten ramte bolden rigtig godt på rangen her til morgen, så det lover godt for finalerunden.Jeg skriver igen senere!/ Anders 10:41 |
|
|

 | | Glæde! Jeg er stort set altid glad, men i dag er jeg lidt esktra glad. Rigtig flot kommet igen af Sebastian på de sidste ni. Rasmus og Morten var bundsolide og kunne lige så godt have været mere under par i dag. De har trænet lidt på rangen efter deres flotte runder og nu bliver puttningen finjusteret. Både Morten og Rasmus er i top 10 og med samme spil og attitude i morgen, er en topplacering bestemt mulig. Vi er optimistiske mht i morgen for alle fire danskere. På genhør lørdag / Anders 17:12 |
|

 | | Op og nedtur Dagens runde er ved at være slut. Der blev vist rigtig god golf i Esbjerg i dag med mange birdies.
Jeg fulgte Sebastian, som fik en hård start, hvor han havde svært ved at finde linjerne på sine putts. Til slut fik han mere styr på spillet og fik tanket noget selvtillid med tre birdies på bag-ni.
Nu har han stået den sidste time på puttinggreen og trænet selvtillid og læst linjer. Så vi håber det giver bonus i morgen.
Jeg kan kun opfordre folk - voksne og unge - til at komme til Esbjerg i morgen og følge Europas bedste amatører. På en bane som er i international topklasse. / Thomas 16:36 |
|

 | | Gæsteblog fra Backhausen DGU's Sports- og servicechef Morten Backhausen er ankommet til Esbjerg og melder sig på banen med en gæsteblog:
Det er altid en fornøjelse at komme til Esbjerg. DGU har efterhånden arbejdet sammen med Esbjerg mange gange i forbindelse med EM og Challengetour og banen er som sædvanlig helt fantastisk, ligesom klubbens ansatte og frivillige er med til at gøre arrangementet til noget nær perfekt.
Det er dejligt at komme til en klub og blive mødt af glade smilende mennesker, som har fuld kontrol over arrangementet.
Det er en anelse skuffende, at vi kun har fire ud af 15 danskere med i finalerunderne, men til gengæld har vi nu to danskere med helt fremme, og med det jeg har set indtil videre, ser det godt ud - også med hensyn til i morgen.
Jeg skriver igen i morgen. Venlig hilsen Morten Backhausen. 14:44 |
|

 | | Tordenpause Sebastian kom ind i +5 og kom rigtig godt igen efter en hård start. Han var lig med par på de sidste ni og var MEGET tæt på en hole-in-one på 17. Ligesom Sebastian har Rasmus vist superattitude derude i dag. Lige inden toredenpausen slog Rasmus tre superslag på 14. og gik derfra med en eagle, så han er nu to under for dagen. Morten har i dag to bogeys men også seks birdies. Så lige nu er han fire under og indtil videre spilleren med den laveste score i forhold til par i dag. Han ligger på 17. green med et tre-et-halvt meters putt lige op ad bakke for birdie. Så det ligner bestemt en moving day for Morten og Rasmus, der begge ligger omkring top 10. Michael er en over par efter ni./ Anders 14:01 |
|

 | | Dansk moving day Så er vi i gang med finalerunderne i Esbjerg. Næstsidste dag er som bekendt "moving day", så vi håber at danskerne laver et rigtigt "move" i dag. Sebastian startede ganske vist med to bogeys, men der er masser af huller for ham endnu. Morten er 1 under efter tre, og Rasmus er først lige kommet ud. Jeg tror, der bliver skudt lavt i dag, eftersom der er helt vindstille her fra morgenstunden. / Anders 10:50 |
|
|

 | | En lang dag i det vestjyske Så er vi halvvejs gennem EM og det er tid til at gøre status i Esbjerg. Vi har fire danskere videre, hvilket er det samme som sidste år, hvor 70 klarede cuttet mod 50 i år. Stadig må vi tillade os at være en smule skuffede, da både trænere og spillere havde regnet med mere, når vi havde 15 med til start.
Nu skal vi have evaluret dagen - og så ser vi ellers frem mod en ny spændende dag i Esbjerg i morgen, hvor vi tror på at de tilbageværende danskere har gode chancer for at avancere i stillingen.
Vi ses til mere blog fredag / Thomas og Anders 19:36 |
|

 | | Mere cut Alle eftermiddagsgutterne er på banen og vi sætte vores lid til gode runder fra Mads K. og de andre spillere. Morten, Rasmus og Sebastian, som klarer cuttet, er i fuld gang med at træne op til morgendagens 3. runde. Der er masser at spille om endnu. Meget kan ske på en bane som Esbjergs. Klarer man cuttet og skyder to lave runder kan man stadig være med i spillet om medaljer. / Anders 14:55 |
|

 | | Cuttet Siden sidste blog er vinden taget til, hvilket kan rykke cuttet til +7. Men nu må vi se. Lige nu ser det ud til at vi ihvertfald har tre der klarer skærene. Rasmus, Morten og Sebastian. Holder Kristian sammen på det her på hans sidste tre huller, kan han måske også være med i morgen. De øvrige danskere skal i eftermiddag skyde omkring par for at gøre sig forhåbninger om at spille fredag og lørdag. / Anders 13:49 |
|

 | | En spændende dag i vente Larsson melder sig på bloggen... En spændende dag er gået i gang i Vestjylland. Og vi har de første seks danskere i aktion her til formiddag. Spillerne har - efter Esbjerg-standard - de bedst tænkelige forhold. Solen skinner og vi har en let brise. Cuttet kommer formentlig til at ligge på en 6-7 stykker over par, og jeg er optimistisk og satser på, at vi har seks danskere med i finalerunderne. Spillerne er startet godt – følg med på live scoringen og selvfølgelig i denne blog. / Thomas 10:19 |
|

 | | Dag 2 Så er de første fem danskere afsted. Det så fint ud. Rasmus, Morten og Lucas lå alle fint i deres drive på første. Det ser ud som om formiddagsholdet får lidt mindre vind end i går, men vejrudsigten lover mere vind og mere vand i løbet af dagen. / Anders 09:19 |
|
|

 | | Godt gået Rasmus! Rasmus er nu inde i 1 under - omkring en 5. plads. Han var supergod i det korte og oste af selvtillid, så det lover godt for de kommende dage. Der er flere af de andre danskere, der skal gå lavt i morgen for at klare cuttet. og det har de tidligere vist, at de kan. Skriver igen i morgen formiddag - med godt nyt! / Anders 19:14 |
|

 | | Modvindstræning på programmet Rasmus er -1 med tre huller igen, så det ser godt ud. Til i morgen vil jeg anbefale spillerne at gøre ekstra ud af længdekontrol-øvelserne og desuden opfordre dem til at gå ned i modsatte ende af driving range for at træne modvindsslag. Der var meget vind herude i dag! Men de fleste danske spillere har haft en god attitude undervejs og set ud som om, de har nydt at spille EM på Esbjergs flotte og udfordrende bane. / Anders 18:27 |
|

 | | Så er EM i gang! Velkommen til EM-bloggen, hvor de to landstrænere Thomas Holm Larsson og Anders Dahl Christiansen på skift vil blogge om begivenhederne i Esbjerg. ------
Så kom vi i gang i Esbjerg. Og jeg kan forsikre om, at det er hårde betingelser her i Esbjerg. Men det er samtidig en rigtig god udfordring for spillerne. Jeg tror turneringen bliver vundet af den spiller, som er bedst i det korte spil fra 50 meter og ind. Desuden skal man være skarp med sine wedges længere udefra, så man sørger for at få op ad bakke putts på greens, som i dag måler 10,4 på stimpmeteret. I så hård vind er der mange der mister greens, så det korte spil er nøglen herude.
Jeg har fulgt danskerne og kan konstatere, at Mads Kristensen er blændende i det korte spil. Han er + 1 efter 9. Nicklaez er i par efter 3 og virker også skarp i det korte. Aagaard er lig med efter 3, Lerchedal er + 2 efter 10, mens Baunsøe er + 3 efter 4. Der bliver kæmpet bravt derude, hvor paraplyerne åbnes og lukkes sammen konstant.
Skriver igen senere! / Anders
11:44 |
|