 | | Nyt fra mit golfliv...
Det er vist et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, men here er en lille opdatering.
Grunden til at jeg ikke skrevet så tit som jeg håbede, er at jeg har tilbragt mest tid på golfbanen. Men, hvordan går det så?
Jeg kan rolig sige at "golf er lige mig". Det her er noget jeg bliver ved med til den dag jeg ikke kan gå (køre rundt i golfbil endda) mere.
Jeg har spillet mange runder siden jeg skrev sidst og nyder det i alle slags vejr. Er tilmeldt klubbens herreklub, har været med i min første turnering og besøgt mine to første baner udover min hjemmebane i Rold Skov.
Mine runder siden sidst har bragt mig "noget" ned i handicap. Er nu nede i 17,8 i skrivende stund, hvilket jo må siges værende godt nok. Det vil sige at mit "20 hcp år 2005"-spørgsmål er besvaret. Nu er spørgsmålet bare hvor langt ned jeg skal i år. Hvad er fysiskt muligt at gå ned på en sæson. Jeg startede på 37 dette år, dvs. gået 19,2 ned, og mistet MANGE slag. Jeg har dog gået 1,5 runde siden det nye hcp, og har lavet 35p på de 18 huller, og 20p på de 9 huller. Der er stadig en del slag at hente.
Min første turnering var en klubturnering. Jeg var med i B-rækken på 19,2 i hcp. Jeg scorede 40p og blev nr. 2 på det. Jubiii, en placering allerede i min første turnering. Glæder mig til at prøve krafter i A-rækken når jeg kommer derned.
For øvrigt er jeg oppe på 6 birdies denne sæson. Jeg har udregnet min eclectic på hjemmebanen siden min start til 71 slag, 1 under par, hvilket forventes at blive meget bedre.
Jeg er nu begyndt at kigge efter nyt golfsæt. Jeg har mit "startersæt" fra Inter Sport stadigvæk. Mærket er Dynatour, og sikkert udmærket en hel livstid, hvis man ikke skal under de 20 i hcp.
Så nu skal jeg ud i den jungle af mærker, skaft, grip, grafit, jern, putter, driver, titanium, mv, mv. Jeg har ikke en anelse om hvad jeg skal have. Har spurgt om hjælp af vores Pro, men jeg synes stadig det virker lidt uoverskueligt. Jeg må jo nok bare starte i en ende og prøve mig frem.
De to baner jeg har prøvet ud over Rold Skov er Himmerlands New course og Aabybro GK (med 6 nye huller åbenbart).
Himmerlands new course var en udfordring. En af mine medspillere kaldte mange huller for "tivoli-huller" pga hældning og udformning af fairways. jeg kan godt se hvad han mener, men det er jo bare en anden slags udfordring en andre baner mener jeg. Jeg lavede 33p (spillede på 19,2 hcp der) så det synes jeg gik ok for at være første gang der.
Aabybro: Regn, regn og regn. Det regnede fra en start men vi var fast besluttede at prøve lykken med Aabybro alligevel. Her spillede jeg også med 19,2 hcp, og lavede min ringeste score nogensinde på 31p. Vejr og alt andet taget i betragtning så må det jo være ok.
Nye mål?? Jeg har ju nået mine 2 mål for år. At lave en runde under 100 slag (gik ganske hurtigt) og at nå 20 i hcp.
Jeg mener at 15hcp skulle være muligt for mig i år...
Ja, 15hcp og en runde på 85 slag eller mindre er mit mål nu (bedste runde er på 89 slag).
Så nu tager jeg ud og træner og vender tilbage når der er gået lidt igen...
15:47 |
| | Min første runde
Som den sidste kom jeg ud at spille en bane-prøve for året 2004. Jeg kunde jo ikke vænte med at blive færdig med mit greencard.
Så min første runde er faktisk en halv runde. Baneprøven var på vores første 9 huller og med 4 slag på vært hul så skulle man klare de 18 pts. Det mente jeg at jag skulle kunne klare, bare jeg tog det stille og roligt.
Jag skulle mødes med en mand fra klubben der sørger for "kaniner". Jeg tager ud tideligt for at nå et par slag på drivingrange inden vi skal ud, og kan mærke nervositeten komme for at skulle slå ud for første gang på 1. tee. Fem minutter før vi skal mødes på tee'n går jeg op for at se når han kommer. Jeg venter, og der går 10 minutter... 15 minutter... 20 minutter. - hmm, har han glemt det? Efter et stykke tid så kommer nogen fra pro-shoppen og fortæller at han er i telefon inde i klubhuset. Bah, tænker jeg. Han kan sikkert ikke nå det. Men han fortæller at hans arbejde har forsinket ham og at han kommer så snart han kan. Så jeg går ud og vænter igen. Lidt senere kommer en mand i fuld fart ned af indkørslen, ud af bilen i en fart, hiver sin bag ud, og ser alment utilfreds ud. Jeg må bare vise mig fra min bedste "kanin-side" og lade ham fortælle det hele og ikke stille spørgsmåltegn ved så meget. Vi går op på tee og skal til at slå ud, jeg får honøren siden jeg været klar de sidste 30 minutter og han skal lige på sine ting på plads. Så efter at vi fået styr på scorecard slår jeg meget nervøst ud med min 3-wood, som er min "driver" på det tidspunkt.
Det der sker herefter kan jeg ikke huske så godt. Det hele er en tåge, men jeg føler at det går godt. Og det bekræfter min mester på banen.
Når vi så kommer ind til klubhuset igen er jeg mere ved bevidsthed og fanger hvad der faktisk bliver sagt. Han er i ild og flammer. Han fortæller de få mennesker der er der at det er bare gået så godt. Jeg prøver at modtage rosen, men kan ikke helt forstå det.
Alt i alt, så det da meget godt. Jeg kom der fra med en positiv fornemmelse og en lyst til at komme ud og spille mere golf. Min "mester" på banen skriver senere i vores klubblad på hjemmesiden som følger. Det han fortæller er en lille bitte drejet til min fordel. Døm selv...
"Jeg blev i den forgangne uge ringet op af Anna-Grethe, som spurgte, om jeg ville tage en "kanin" op til baneprøve.
"Pokkers", tænkte jeg. Det er sikkert en, som skal slæbes rundt på banen, idet vedkommende var den eneste, der var klar til baneprøve ud af et hold af flere.
- Vedkommende har sikkert ikke tålmodighed til at vente, var min konklusion. Hvorfor f..... kan han ikke vente, til der er et par stykker mere, som er klar, hvorfor d.... skal jeg spilde tid på ham?
OK - basic er jeg jo et venligt menneske. Jeg møder op på 1. tee - til næsten aftalt tid.
Mit udstyr og jeg var ikke helt klar, så efter et ganske kort og kontant "Goddaw", gjorde jeg ham klart, at han kunne jo slå ud, mens jeg gjorde mig klar.
"Hvor er green?" spørger han lidt forlegen. Fjolset havde aldrig været på stor bane!!!!
Hvordan i alverden kan han bare komme på idèen om at bede mig, gennemrutinerede golfer, om at bruge sandsynligvis flere timer af min sparsomme fritid på en komplet umulig nybegynder???
"Bare forsøg at slå kuglen mod nord", nærmest vrissede jeg.
Med ryggen til 1. tee hørte jeg en lyd, som jeg ikke kunne identificere med "køllemusik" fra en begynder.
Jeg vendte mig mod manden og spurgte: "Hvor blev bolden af?"
"Den ligger lige til højre for bunkeren", svarede han venligt.
Der kom CHOCKET. Bolden var slået ud på en afstand, som min driver blot kunne drømme om i det kølige vejr med en let brise imod.
"Hvilken driver har du?" spurgte jeg.
"Jeg har ikke fået købt en. Jeg fandt et ældre sæt jern i avisen, så jeg brugte mit 5-jern," svarede han nænsomt.
Han var helt ked af at kunne konstatere, at jeg - ældre mand med svigtende muskelmasse og potens - havde det største besvær med at drive over bakken ved træerne til højre for fairway.
Hul 1: Jeg traf bolden OK med min kølle. Han nåede næsten greenen i to!!! Med et jern!!! 3. slag slog han dog for langt. Den skæve green drillede. Vi fik begge en 7´er.
Hul 2: Hankaninen fandt sit gamle 5-jern, og med et stille og roligt sving sendte han den ud på fairway - fri af birketræerne. Han endte med at bruge 5 slag - og jeg 6. Pinligt!!!
Hul 3: Her vil jeg sætte ham på plads, tænkte jeg. Mit favorithul! Ned mellem bunkerne, ind og i - Par. Troede jeg. Dufferslag, op, 2 putts - en 5`er.
Hankaninen slår et 7-jern - over bunker til venstre. 2 putts og i. Par. Direkte pinligt!!!
Han talte meget venligt til mig, men jeg gad knap nok svare.
Hul 4: Jeg slår et perfekt drive. Han slår - heldigvis - ud i træerne til højre. Desværre finder vi bolden. Men her fik jeg ham. Jeg går fra hullet med en 5`er - han med en flot 6`er.
Hul 5: Jeg er nu i teten. Driver op til bunkeren. Sådan! Hankaninen 25 meter kortere. Jeg tager min 5-kølle. Op til greenkanten, yes!!! Hans 7`er jern når samme position. Men jeg imponerer ham dog med indspillet. Får min Par, men "bæstet" hænger på med en flot 5`er.
Hul 6: Banens sværeste hul. Nu kører det. Jeg driver til midt af søen. Hans jernslag kopierer. Min 3-kølle når toppen af bakken. Hans 7-jern ligeså.
Jeg lagde bolden forsigtigt frem til indspil. Fjolset knaldede OVER i sit 3. slag. Jeg var totalfærdig!!! Slog selvfølgelig i den forbandede bæk.
Man må ikke tænke negativt om sin medspiller - men det var en ille trøst, at han kun fik en 6`er. Jeg fik en flot 7`er!!!
På vej mod hul 7 dristede han sig til at spørge til mine evner som golfspiller. Da jeg fortalte, at jeg startede som 55-årig og havde et handicap på 12,9, kunne jeg mærke på sjoveren, at han ikke var nær så imponeret som min svigerfamilie og min svoger af tvivlsom herkomst. Det lyste nærmest ud af ham - tre lange år og stadig to-cifret!!!
Hul 7: Her duffer kaninen virkelig. Netop forbi dametee. Dejligt! Jeg lægger mig perfekt på siden af bunkeren. Han slår over greenen i 3 og får en 7`er. Ha-ha, jeg en 5`er!
Hul 8: Let vind - jeg slår et 7-jern. 4 meter fra pinden. Sådan - så er det din tur, Mr. hankanin!
En PW - mindre end 3 meter fra pinden. Chokerende! Vi får begge en Par.
Hul 9: Jeg har honnøren. Sidste udkald! Mine sidste resourcer findes frem. Driveren får det, den kan trække. Perfekt ned til den første bro. Han slår nøjagtig samme længde med hans ældgamle 5`er jern. Lidt heldigt for mig ligger hans bold midt på skråningen. Med ryggen til får jeg fremtvungent et lille smil i vis forventning om, at her får han da en streg. Men - ork - nej. Atter får han sig vredet ud af klemmen og kommer derfra med en acceptabel 7`er. Efter diverse bunkerslag indkasserer jeg en elendig 6`er.
Til runden brugte jeg - efter årstiden måske - acceptable 47 slag på de ni huller. Han gennembankede mig, idet han som grønskolling kunne notere 49 slag. Brutto!!!
Sammenlagt scorede han 42 stablefordpoints. Med 3 slag per hul kom han ind med imponerende 31 stablefordpoints! Hans scorekort er indleveret til regulering.
Spøg til side! Det var en ren fornøjelse at gå en dejlig aftentur med et golftalent ud over det sædvanlige.
Samtidig var han en meget sympatisk, sød og rar ung mand, som kunne fortælle, at han startede på bar bund i august (i år) sammen med sin kone.
Han kunne også fortælle, at han altid havde dyrket sport. Fodbold, bordtennis, tennis, badminton m.v.
Jeg er overbevist om, at jeg har gået en runde med (HUSK på navnet) Fredrik Sverenius, kommende elitespiller. Pt. DANMARKS BEDSTE HANKANIN!!!
Puha... puha... presset er lagt på mig efter dette flotte brev. Vi må ju se hvordan det går når sommergreeens åbner igen.
15:47 |
| | Sådan startede jeg...
Nu er sæsonen ved at starte, og jeg starter min "dagbog" om hvordan det vil gå mig og mine køller ude på det Danske græs.
August 2004 besluttede mig og min kone at vi skulle give golf et forsøg. Grunden var at vi skulle finde noget vi kunde lave fælles. Hun ville gerne ud at gå, mens jeg ville konkurere og løbe efter en bold. Sådan kom vi i tanke om golf... Kombinationen af gåture og "løben efter bold".
Vi fandt den nærmeste "pay and play"-bane vi kunde finde. Satte os ud i bilen og kørte til Djørup uden at rigtig vide hvor det var. Et sted udenfor Nibe var det sagt. - hmmm ok... vi kørte rundt og rundt... Denne lille "by" - "plet" var ganske rigtig Udenfor Nibe. Mellem ager, skov og fjord fandt vi endelig denne par-3 bane som plejes af en mand med et stort interesse i at have golf i baghaven og kunne dele det med andre "hyggespillere". Dette gamle landbrug var et perfekt sted at begynde at få fornemmelsen for hvad man kan komme at opleve af natur når man er ude og spiller.
Efter at have lejet udstyr et par gange besluttede jeg at jeg ville have et eget golfsæt. Her kommer, igen, tanker om at det er for dyrt at spille golf frem. Men en nybegynderbag med tilhørende jern skulle vel være at finde.
Vel ude i en sportsforetning finder vi et sæt til ca. 2500 kr. Lidt pebret synes jeg, men konen er med på at jeg skal have det. Som en sælger nu skal, så tilbyder han os 2 sæt til pris 2000 kr/stk. Hmm, endnu mere penge at bruge!! Men, som de forbrugere og impulskøbere vi er, så ender det med at vi kommer hjem med 2 sæt Dynatour køller, bag og vogn. Nu er der vist ingen vej tilbage.
Der er ikke andet for end at begynde overveje om vi skal melde os til en klub. Men hvilken? Og hvad koster det? Hvor langt kan vi køre? Hvor lang ventetid har de for at tage nye medlemmer? Hvad koster det at få taget Greencard? Spørgsmålene var mange.
Af de klubber som findes i Aalborg omegn var det Rold Skov vi endte med at tale med. De andre havde ventetid eller var for langt væk. Igen var pengeprioritet skubbet lidt til side.
Vi meldte os til det sidste nybegynder-kursus for året. Egentlig skulle de ikke have flere, men der var lavet en undtagelse. Vi var til teori 4 aftener og scorede alle sammen nok til at være godkendte.
Jeg kunde ikke vente længre. Nu ville jeg gerne ud at spille på "rigtig" bane. Det var ikke meningen at de ville lave flere baneprøver den sæson, men jeg fik trykket ind en sidste prøve inden vinteren kom.
forts. i næste indlæg "min første runde"
15:47 |