Golfstrømmen i Nordatlanten

Med 60 baner er Island i sandhed et golfparadis. Dansk Golf sejlede til Atlanterhavsøen og en natur- og golfoplevelse ud over det sædvanlige

Tekst & foto: Kai Hartmeyer, 18. maj 2005

Det var lidt underligt at køre mod Hanstholm og være på vej på golfferie i udlandet. Normalt hedder destinationen Billund eller Kastrup. Da vi nåede frem, kunne vi bare lade køllerne blive i bilen og køre om bord på Smyril Lines’ flydende luksushotel ”Norrøna” med plads til 800 biler og 1500 passagerer. Vi havde sat os for at følge golfstrømmen i Nordatlanten til Island, Færøerne og Shetlandsøerne. Der er afgang hver lørdag aften og ankomst mandag morgen i Thorshavn på Færøerne. Her er der 2,5 døgns ophold, mens ”Norrøna” tager en afstikker til Shetlandsøerne og Norge. På nettet havde vi set, at der skulle være en golfbane lige uden for Thorshavn. Det er der også, men desværre er den groet helt til. Vi fornemmede hurtigt, at golf på Færøerne har lange udsigter. Men skuffelsen var til at bære. Færøerne byder på så mange store oplevelser, at det nærmest ville have været en skam at bruge den knappe tid på golf. Efter endnu et halv døgns Atlanterhavs-cruise anløb vi torsdag morgen Seydisfjorden på den nordvestlige side af Island. Opfarten fra færgehavnen til højlandet er fantastisk. Forude venter ”Ringvejen”, en strækning på 1350 kilometer, hele vejen rundt om Island og 13 spændende dage. James Bond på snescooter Det starter med fin asfalt, men går hurtigt over i grus. Det er okay til en almindelig personbil, men der er dog en grund til, at de lokale mest er til firehjulstrækkere. Og så skal man lige sørge for at få tanket op. Der er langt mellem benzinstationerne. Derimod er der ikke så langt mellem golfbanerne. De første 9-hullers baner dukker op ude i ødemarken på vej ned mod vores første stop, Hotel Skaftafell, på kanten af Europas største gletsjer, Vatnajökul, hvis is er op til 1 km tyk. I areal er den på størrelse med Sjælland, Lolland og Falster tilsammen. Det var her James Bond var på en farlig mission på snescooter. Men filmatiseringen blegner lidt ved siden af naturens egne kræfter. Som når underjordiske vulkaner går i udbrud og sender millioner af kubikmeter smeltevand ned mod kysten og river alt med sig. Et naturfænomen, som kan opleves på et stort filmlærred i museet for Skaftafell Naturpark.  Over 60 golfbaner Der er nu over 60 golfbaner på Island, og med en befolkning på 280.000 er Island det land i verden, der har flest baner pr. indbygger. En af dem er Hella ved den lille by Mosfell, som er næste dags mål. Turen går gennem Islands største lavaområde, Eldraun, hvor mange tusinde islændinge omkom under et syv måneder langt vulkanudbrud i 1783. Vi gør holdt ved

Dettifoss er Europas største og Islands ”vildeste” vandfald, hvor op imod 1.500 kubikmeter vand hvert sekund forsvinder i dybet. Der er ingen afspærringer, så pas på Golfbanen i Husavik er fantastisk. Og lige uden for i havet bydes der hver dag på hvalsafari Golfbanen Hafnarfjördor lidt uden for Reykjavik er i bogstaveligste forstand skåret ud i lavaen Rent drikkevand er der nok af på Island, som her på banen i Husavik, hvor man bare kan fylde dunken op

det 60 meter høje vandfald, Skogafoss, og får at vide, at der kommer nogle, der er meget større. Et fuglefjeld med søpapegøjer trækker også, og pludselig har den ene store naturoplevelse efter den anden gjort en ende på dagen. Så golf på Hella udsættes en dag mere. For i morgen skal vi på den planlagte tur til Islands mest spektakulære bane, Vestmannaeyjar GK på vulkanøen Heimaey.

Golf på vulkaner
Fra hotellet i Mosfell er der 30 minutters kørsel ud til den lille flyveplads, Bakki, hvorfra den lille maskine med plads til 4 passagerer i løbet af 10 minutter bringer os ind over Vestmannaøerne. I en stor bue flyver vi rundt om det krater, der den 23. januar 1973 uden varsel sendte en byge  af aske ind over hovedøen Heimaey, så de 5000 indbyggere måtte evakueres. Store dele af byen blev begravet. Det samme gjorde en del af golfbanen, der blev anlagt i 1938. Og lad det være sagt med det samme - den bane er hele turen værd. Med Atlanterhavet på den ene side og vulkan-kratre på den anden. Og indimellem ligger lavaen som naturlige forhindringer. Eller som på 17. hul, et par-3 på 138 meter fra gul og 132 fra rød, hvor det er Atlanterhavet, der skal forceres.

Hella GK`s bane er noget helt andet. Det er nok den bane på Island, der minder mest om noget vi kender i Danmark. En mesterskabsbane, hvor der kræves handicapbevis. Det gør der også i Rejkjavik Golfklub, hvor green fee er 250 kroner. Det er Islands største klub med 2000 medlemmer. Banen er anlagt i en kæmpe gryde i udkanten af byen og har blandt andet lagt græs – og klipper – til de nordiske amatørmesterskaber.

Spændende men dyrt
Reykjavik er i sig selv spændende. Det er priserne på mad og drikkevarer til gengæld ikke. Nu forstår vi bedre, hvordan det kunne gå til, at det hæderkronede ”Magasin du Nord” pludselig havnede på islandske hænder. Levestandarden på Island er blandt de højeste i Europa. Også selv om der går ti islandske kroner på en enkelt dansk krone. Du kommer ikke langt med 300 danske kroner på en gennemsnitsrestaurant i Reykjavik.

Den Blå Lagune mellem lufthavnen i Keflavik og hovedstaden Reykjavik er et must. En stor kunstig sø med varmt, kridhvidt og mineralholdigt vand fra undergrunden, som har vist sig at være helbredende for hudsygdomme. Her omkring Reykjavik ligger tre-fjerdedele af alle Islands golfbaner. En af de mere eksklusive er Hafnafjördur, hvor greenfee er 400 kr. Mange af hullerne er simpelthen skåret ind i lavaen. Så et godt råd: Tag et ”lava-jern” med i bag’en. Det gør de lokale.  

Den gyldne Cirkel
Vi bruger en dag på ”Den gyldne Cirkel”. En tur nord for Reykjavik med tre store attraktioner. Pingvellir, en nationalpark med Islands 1000-årige historie. Haukadalur med den imponerende Geysir, der springer op fra undergrunden hver 7. minut. Og endelig Gullfoss, et vandfald så stort, at det næsten ikke er til at tro, at vi senere skal opleve et, der er endnu større.

Efter syv dage er vi på vej nordpå langs vestkysten. Vi er igen ude i ødemarken, men vejen er fortsat god og asfalteret. Vi kommer forbi nye baner, hvor der kan spilles uden handicapbevis. Efter et par dage er vi fremme i Akureyri, byen der hvert år lægger bane til det uofficielle mesterskab i midnatsgolf. En spændende og ret kuperet bane, hvor man slår ud kl. 22 og er inde ved 7 tiden næste morgen – hvis man altså er til 36 hullers midnatsgolf. Mange tror, at Akureyri er den nordligste bane på Island. Men lidt længere oppe mod nord, i Husavik, finder vi en perle af en bane. Ganske vist kun ni huller, men den bane kunne vi slet ikke få nok af. Og ikke noget at sige til, at de trak lidt på smilebåndet, da vi spurgte, om der var drikkevand ude på banen. Elven, der løber igennem, forsyner nemlig byen med drikkevand, så vi kunne bare fylde op. Husavik byder også på hvalsafari. Vi valgte en aftentur og så flere forskellige arter. Men husk lige søsygetabletterne.

Rejsen til jordens indre
Efter en afstikker til de underjordiske grotter (fra filmen:Rejsen til jordens indre), svovlbjerge, og Europas største vandfald, Dettifoss, hvor vi kan stå helt henne ved afgrunden og se, hvordan 1500 kubikmeter vand hvert sekund styrter ned i den 45 meter dybe kløft, er vi ved at være mætte. Vi har sat kursen mod Seydisfjorden og Norrøna. Endnu havde vi ikke være på vej ind i landet, af den simple grund, at der kun er ganske få og primitive veje – ofte kun spor. Det fik vi en lille smagsprøve på på det sidste stykke. Den nordlige ringvej førte os igennem et område, der på kortet var markeret med tegningen af et spøgelse. Der gror intet. Der er kun klipper og gold ørken. Stilheden er øredøvende, og der hviler et gråligt skær over det hele. Det var som at køre på en helt anden klode.

Golf er folkets sport
Kystvejen rundt omkring Island er generelt god med asfalt det meste af vejen.  Derfor nåede vi frem til Seydisfjorden en dag før hjemrejsen. Og i nabobyen, Egilsstadir, fandt vi endnu en spændende ni-hullers bane, anlagt omkring en gammel sti til geder. Banen er privat, og vi kunne godt fornemme, at der ikke kom spillere fra Danmark hver dag. Måske var det derfor, at ”mutter” i det lille klubkøkken både var snakkesaglig og siden bød på en dejlig hjemmelavet frokost.  En flot afslutning på en spændende rejse til et land, hvor man roligt kan sige, at golf er folkets sport.

Golf on the rocks

Golf på Færøerne:
Er endnu ikke rigtig kommet i gang. Til gengæld byder øerne på store naturoplevelser. Vejene er gode, og man kan stort set komme frem overalt i en almindelig personbil. 

Golf på Island:
Der er over 60 baner. De største er nødvendigvis ikke de bedste. 75 procent af banerne ligger omkring Reykjavik. På langt de fleste baner kræves ikke handicapbevis. Greenfee er fra 150 kr. til omkring 400 kr. Der er tradition for golf på Island. Det er den næststørste idrætsgren efter fodbold. 

Golf på Shetlandsøerne:
Der er to 18-hullers baner. Dale Golf Course lige uden for hovedbyen Lerwick, hvor færgen lægger til. En kuperet og krævende bane. Den anden er Whalsay Golf Course, der er en fantastisk seaside bane helt ude ved kanten af Atlanten på den lille ø, Whalsay. Det er den nordligste bane i Skotland, som Shetland er en del af. Sæson april-september. Om vinteren regner og blæser det for meget.    

Gollfoss er en af ”de tre” i Den gyldne Cirkel nord for Reykjavik, hvor der også bydes på Geysir og Islands historiske naturpark