Djævelskab i paradis
I turistbrochurerne bliver Mauritius ofte sammenlignet med paradis. Nu er den lille eksotiske tropeø i det Indiske Ocean blevet beriget med en smuk og djævelsk svær golfbane
Af Henrik Søe. Bragt i Dansk Golf 2 2004, 05. januar 2007
Dansk Golf var inviteret til Mauritius for at prøve kræfter med den Bernhard Langer-designede bane Ile Aux Cerfs, der efter et længere tilløb åbnede i november måned sidste år. Det kostede mange kræfter og utallige gode argumenter, før myndighederne kunne se fornuften i at omdanne den lille naturskønne ø Ile Aux Cerfs - hjorteøen - til en golfbane. Men nu, otte år efter den første spæde idé, står banen omsider klar til at tage imod golfspillende turister.
Allerede i lufthavnen får vi det første indblik i det reklamefremstød, som den eksklusive hotelkæde One&Only har indledt for at tiltrække gæster til den unikke bane.
”Nogen baner siger de har en ø-green. Vi har 18,” lyder sloganet.
Som en af de få baner i denne verden er det ikke muligt at parkere bilen foran klubhuset. Al transport til banen på Ile Aux Cerfs foregår med båd, og efter en 10 minutters sejltur fra hotellets kaj, ankommer man til øen.
Selv om Ile Aux Cerfs er pakket ind bløde hvide sandstrande og ser vældig indbydende ud fra luften, er banen bestemt ikke nogen badeferie. Det kan Steen Tinning skrive under på. Den dobbelte danske Europatour-vinder var kaldt til Mauritius for at teste banen og komme med ideer til forbedringer og ændringer. Og den tidligere tourpro var generelt meget begejstret.
- Det er en kæmpe udfordring. Vandet er virkelig i spil og greens er meget små. Der findes ingen dårlige huller og mange af dem har mesterskabsklasse, fortalte Steen Tinning, der selv havde sit hyr med Ile Aux Cerfs.
- Der er mange skjulte ting og man skal virkelig tænke sig om herude. Men banen er ikke helt fair alle steder og flere af hullerne kunne godt blødes op. Nogle steder er det så godt som umuligt at lande bolden på green, sagde Tinning.
Folkene på Ile Aux Cerfs overvejer nu at ændre på de ”urimelige” steder. For banen tærer i den grad på boldbeholdningen. Selv slag, som ved første øjekast ser gode ud og rammer de ultrasmå og hårde greens, risikerer at hoppe af og forsvinde som dug for den brændende sol.
Selv Steen Tinning havde problemer på boldfronten:
- Da jeg nåede til 9. hul overvejede jeg for første gang i 20 år at gå ind i proshoppen for at købe nye bolde.
De mange teesteder giver gode muligheder for at bløde lidt op på sværhedsgraden, men banen kan alligevel ikke anbefales til højhandicappere eller begyndere. Dertil er der simpelthen for mange raviner, håbløse skrænter og vand til, at det er sjovt. Er man f.eks. nået til 18. hul med flere bolde i bag'en venter der her hele to slag, som kræver et carry på 130-150 meter. Og misser man så green, har man som regel også vinket farvel til bolden. Ile Aux Cerfs er en bane som kræver mere ét slag i bag’en.
Men det er der også råd for på Ile Aux Cerfs, hvor man har et David Leadbetter akademi tilknyttet. Centret ledes af den franske pro Marc Amelot, der understreger, at han ikke på få dage lægger folks sving om, men derimod koncentrerer sig om at give nogle tips, som folk kan bruge med det samme - i forsøget på at knække Bernhard Langers djævelskab.
Banen er heldigvis ligeså smuk, som den er svær. Udsigten fra de højt beliggende teesteder er mageløs og på flere huller grænser de hvide pæle helt op til strandkanten. Det er flere steder ganske fristende at sætte buggien på parkeringsmode og snuppe sig en dukkert, inden det går løs med indspillet til green.
Det er generelt meget varmt på Mauritius, men heldigvis kommer der, især i januar, februar og marts, nogle ordentlige – og korte - regnbyger, som blot er med til at gøre turen på golfbanen mere behagelig.
Om aftenen er der frit valg fra et væld af kulinariske hylder fra hotellets tre restauranter. Har man lyst til at prøve sig frem, kan man gå på opdagelse i hovedrestaurantens buffet, som byder på et utal af retter fra flere verdenshjørner. Dog skal man lige vænne sig til den service, der lægges for dagen. Når man har forsynet sig med maden, går der sjældent længe, før tallerknen bliver flået ud af hånden på dig af en tjener, som insisterer på at fragte maden tilbage til bordet – hvor der som regel står en anden tjener klar til at trække stolen ud for dig.
Et ophold på Le Touessrok er ikke noget, der klares med et lille greb i tegnebogen. Det er dyrt. Men har man lyst til lidt luksus, går man bestemt ikke forkert i byen. Om det hele så er pengene værd, vil altid være en smagssag, men alene palmesuset og udsigten fra balkonen over den lille indbydende lagune formåede i hvert fald at blødgøre Dansk Golfs udsendtes vinterstive knæ.
Det billigste værelse på Le Touessrok koster i lavsæsonen 300 euro pr. nat pr. person og på søsterhotellet Le Saint Geran lidt længere oppe af kysten er det muligt - hvis man ellers er lottomillionær eller bare har for mange penge - at leje et hus til en spotpris af 6.000 euro pr. døgn. Men så får man også 6700 kvadratmeter at boltre sig på - plus egen kok og butler med i købet.
I tilknytning til Le Saint Geran findes en ni-hullersbane, som er væsentlig mere human end Bernhard Langers monster. Banen, der er designet af Gary Player, er langt fra så spektakulær som Ile Aux Cerfs, men de ni huller er særdeles velegnet til en hurtig hyggerunde mellem palmerne, inden middagssolen for alvor begynder at brænde på den handskeløse hånd.
Det eneste minus er det tykke bladlignende græs på fairway, som kan resultere i nogle besynderlige slag. Dog ikke mere mærkelige, end at det rent faktisk lykkedes Dansk Golfs udsendte at gå de ni huller med én og samme bold, hvilket var en anderledes og meget rar fornemmelse, når man dagen forinden har sendt gud-ved-hvor mange hvide klatter ud i ingenting på Ile Aux Cerfs.
Få kilometer fra både Ile Aux Cerfs og Gary Player-banen ligger Links at Belle Mare Plage - en glimrende 18. hullers bane, som åbnede i 2002. Her er der generelt er god plads til driveren, men samtidig rigeligt med vand og andre forhindringer til at gøre runden til en interessant oplevelse.
Golfturismen er i hastig vækst på Mauritius, og øen kan efterhånden byde på fire 18 hullers baner og fem 9-hullersanlæg. Men er man ikke golfspiller, har Le Touessrok og Mauritius også andre muligheder for både rekreation og aktiv ferie.
De 150 kilometer hvide sandstrande på øen er et paradis for vandsports-entusiaster, men man kan selvfølgelig også vælge at slumre ind på stranden til lyden af palmesus, inden man på Touessroks Givenchy Spa forkæler sin krop med en lang række forskellige former for behandlinger og massage – heriblandt en speciel synkronmassage, hvor to massører tager hånd om dig på samme tid.
Mauritius:
1,2 mio. indbyggere. Primært indo-pakistanere og kreoler (blandinger af englændere, franskmænd og indbyggere fra den afrikanske østkyst).
Klima:
November-april: 25-30 grader
Maj-oktober: 17-25 grader.
Golf:
- Ile Aux Cerfs. Greenfee: 930 kr. For hotelgæster på Le Touessrok: 560 kr.
- Links Belle Mare Plage. Greenfee: ca. 750 kr. Gratis greenfee for hotelgæster på Belle Mare.
- Gary Player (9 huller). Greenfee: 370 kr.
- Legend Golf. Greenfee: 650 kr. Gratis greenfee for hotelgæster på Belle Mare og Prince Maurice.
- Paradis Golf Course. Greenfee: 570 kr.
Herudover findes der fire 9-hullers baner på øen.
Links:
www.airmauritius.com – fly-info.
www.oneandonlyresorts.com – priser og info.
www.mauritius.net – generelt om Mauritius
At de mange ansatte på Le Touessrok er høflige og opdraget til at servicere med stort S, fik jeg også et glimrende eksempel på, da jeg en dag efter en runde golf satte nøglekortet i døren til mit hotelværelset. Indenfor døren stod en venligt udseende tjener ved navn Rajkunar.
- Kom indenfor, kom indenfor, sagde han.
- Det er mig, der gør rent på dit værelse hver dag, fortalte han glædesstrålende med en umiskendelig indisk accent.
- Er her meget rodet, spurgte jeg med et lille smil på læben.
- Thank you, sir, svarede han.
- Nej, er værelset meget rodet, forsøgte jeg igen – med det resultat, at den gode Rajkunar blot smilede endnu bredere og bukkede dybt, før han med tryk på ”very” sagde:
- Thank you very much, Sir.
Herefter drejede samtalen sig over på engelsk fodbold, som at dømme ud fra mængden af fodboldtrøjer på gaden, virker til at være lige så stort på Mauritius som på de britiske øer. Om det var for at score lidt ekstra drikkepenge fandt jeg aldrig ud af, men i hvert fald kunne Rajkunar med stor oprigtighed i stemmen oplyse, at han var fan af det samme hold som mig, hvorefter vi blev enige om at fyre træneren og give hinanden hånd i håbet om bedre tider næste sæson.